New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

To studenterstudievejledere søges til bacheloruddannelserne på Katrinebjerg

Aarhus Universitet (AU)



Vejledning og Studieinformation, Arts Studier, søger to dygtige studenterstudievejledere, der kan varetage studievejledningen på bacheloruddannelserne i Medievidenskab, Informationsvidenskab og Digital design. Stillingerne er faste studiejobs med tiltrædelse primo juni.

Arbejdet som studenterstudievejleder består bl.a. af:

  • at håndtere individuel-, gruppe-, og kollektiv vejledning af studerende ift. spørgsmål vedrørende optag, studieplanlægning, studievanskeligheder, merit, udlandsophold m.m.
  • projektopgaver, skriftlig og mundtlig formidling samt en stor del teamsamarbejde
  • løbende orientering om forhold, der vedrører vejledningsområdet, herunder deltagelse i forskellige møder
  • at deltage i digitale vejledningsaktiviteter på web og sociale medier, som fx videoer med vejledningsindhold, chat, virtuelle vejledningsmøder mm.
  • planlægning og afholdelse af vejledningsarrangementer for både kommende og nuværende studerende samt afholdelse af mundtlige oplæg i forbindelse med eksempelvis årgangsmøder, studiepraktik, Udays mm.

Studievejledningen på Katrinebjerg er opdelt i to enheder – en bachelorvejledning med tre vejledere og en kandidatvejledning med tre vejledere. Du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med de øvrige vejledere i teamet på Katrinebjerg og koordinere arbejdet med Vejledning og Studieinformation, Arts Studier.

Som studievejleder får du trænet og udfordret dine evner til at arbejde kreativt, systematisk og selvstændigt, og du får masser af erfaring med at strukturere arbejdsprocesser for dig selv og sammen med det øvrige team. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med fagmiljøet på Katrinebjerg, herunder blandt andet deltage i møder i uddannelsesnævnene, samarbejde med undervisere om oplæg og løbende dialog med afdelingslederne.

Din profil
Det er et krav, at du er studerende, og at du som minimum har et års studieanciennitet og ideelt set læser du Medievidenskab eller Digital design.

Vi forventer, at du:

  • er åben, udadvendt, tillidsvækkende og er god til at skabe kontakt til studerende.
  • er fleksibel, ansvarsbevidst og god til at samarbejde.
  • trives i et job, der indimellem går stærkt.
  • har lyst til og forstår at sætte dig ind i regler og studieordninger.
  • er struktureret og har sans for administrative og organisatoriske forhold.
  • er interesseret i og har forståelse for de problematikker, der rører sig i fagmiljøet.
  • behersker dansk og engelsk på højt niveau både skriftligt og mundtligt.
  • er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt – både ved personlige samtaler og oplæg i store forsamlinger samt ved online arrangementer – der nogle gange optages.

Til gengæld tilbyder vi: et spændende studiejob, der udvikler dig både fagligt og personligt
sidemandsoplæring og løbende sparring med dit vejlederteam
en vejlederuddannelse, hvor du vil få professionelle værktøjer til og træning i at håndtere individuelle og kollektive vejledningssituationer
erfaring med vejledning, formidling, proces- og projektledelse
et stort netværk til kollegaer, foreninger, og samarbejdspartnere på Arts, Aarhus Universitet.

Timeantal, ansættelsesforhold og løn
Løn og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund. Stillingen er på gennemsnitlig 7 timer om ugen. Nogle af timerne fastlægges i træffetider, og resten fordeles efter sæsonbaserede peak-perioder.

Ansøgning
Skriv en motiveret ansøgning hvor du fortæller, hvorfor du skal være vores nye studenterstudievejleder.
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest den 27. maj 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 31. maj 2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte vejledningskoordinator Inger Drivsholm Schytter på [email protected].

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: VEST, Aarhus/VEST, Aarhus

Ansøgningsfrist: 27 May 2024

Placering: Aarhus C Tåsingegade 3

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2559667//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT