New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studenterstudievejleder til Health Studier

Aarhus Universitet (AU)



Health Studier søger en dygtig studenterstudievejleder til at vejlede på de sundhedsvidenskabelige uddannelser.

Som studievejleder hos Health Studier vil du blive en del af et tværfagligt studievejlederteam med i alt 13 studenterstudievejledere og tre fastansatte vejledere. Vi er organiseret i et bachelor- og kandidatteam, hvor vores vejledere både vejleder studerende fra egen uddannelse, men også vejleder studerende fra andre uddannelser fra Health.

Vi søger en ny kollega til bachelorteamet, der læser på Folkesundhedsvidenskab. Vi søger en studerende der har bestået det første semester af studiet og kan starte d. 1. juni 2024 eller snarest muligt derefter.

I Health Studier understøtter vi gode studieforløb for alle studerende på Health gennem planlægning, vejledning, sagsbehandling og uddannelsestilrettelæggelse, og vi understøtter faglige og ledelsesmæssige beslutninger på uddannelsesområdet. Vi er en afdeling præget af stærk faglighed, fleksibilitet, nysgerrighed, og vi har et tæt samarbejde både med hinanden og med de faglige miljøer på fakultetet. Vi er cirka 40 faste medarbejdere og 15 studenterstudievejledere og –medhjælpere, og du kan se frem til en arbejdsdag med højt humør, gode kollegaer og udfordrende opgaver, som du selv er med til at præge og udvikle. Du kan læse mere om Health Studier her og om fakultetet her. Dine arbejdsopgaver
Som studenterstudievejleder er dine primære opgaver at formidle regler og rammer og vejlede studerende på Healths uddannelser og potentielle studerende.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Ugentlige vagter i studievejledningen med bookede samtaler og henvendelser på telefon, mail og ved fysisk fremmøde
  • at vejlede studerende individuelt og kollektivt ift. spørgsmål vedrørende studieplanlægning, studievanskeligheder m.m.
  • holde dig orienteret i regler og rammer for uddannelserne på Health og deltagelse i forskellige møder om planlægning og koordinering af vores team og vores vejledningsindsatser
  • At deltage i digitale vejledningsaktiviteter på web, som fx videoer med vejledningsindhold og virtuelle vejledningsmøder.
  • planlægning og afholdelse af vejledningsarrangementer for både kommende og nuværende studerende. Det indbefatter bl.a. at afholde mundtlige og online oplæg i forbindelse med fx studiepraktik, u-days og tilvalgsdag.

Dine kompetencer
Vi lægger vægt på, at du er motiveret for at arbejde med nuværende og kommende studerende, og at du er tillidsvækkende og god til at skabe kontakt.

Som person er du er god til at lytte og til at kommunikere skriftligt og mundtligt – sidstnævnte også i store forsamlinger.

Du er ansvarsbevidst, initiativrig og handlingsorienteret.

Samtidig er du i stand til at arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt, ligesom du er samarbejdsvillig og omstillingsparat.

Det er ikke et krav, at du allerede kender til alle AU’s regler og procedurer. Det lærer du alt sammen i en grundig oplæring samt på AU’s vejlederuddannelse, som du skal deltage i. Hvad får du ud af jobbet?
Som vejleder får du trænet og udfordret dine evner til at arbejde kreativt, systematisk og selvstændigt, og du får erfaring med at strukturere arbejdsprocesser for dig selv og sammen med det øvrige team.

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi vægter høj kvalitet, nysgerrighed og personlig udvikling, og hvor vi også har det rart sammen. Arbejdstid
Stillingen er på gennemsnitlig 5 timer om ugen. Du vil have ca. 3½ timers fastsatte ugentlige træffetider og bookede samtaler, resten af timerne fordeles efter sæsonbaserede peak-perioder. Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vejledningskoordinator Mia Schou Johansen på tlf: 93 50 90 69 eller på [email protected].

Arbejdsstedet er HE Studier, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Ansøgningsfristen er d. 20. maj 2024 og vi forventer at afholde samtaler i slutningen af uge 21.

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Uddannelsesbetjening og vejledning/Educational Quality and Guidance

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

Placering: Aarhus C Vennelyst Boulevard 9

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (20 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2558162//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT